Home to www.racegallery.dk
DRCMU Afslutningsløb Odense 9-10/9 2007
Odense RC Minirace var vært for afslutningsløbet i DRCMU Off-Road turnering og i alle klasser var der meget tæt i toppen af pointstillingen, mere om det senere.
Banen var der ikke blevet ændret på siden løbet i maj, bortset fra almindelig vedligeholdelse og løbene udskiftning af tæpperne. Klubbens overdækket pitområde havde fået sat stålplader på siderne og fået installeret lysstofrør i loftet. Men kolde blæst gjorde at forsøgte at dække af for vinden ved nogle tæppestykker, det var stadigt lidt koldt om aftenen !! Klubbens tømmer er i gang med at se på mulighederne for at kunne lukke siderne af når det er nødvendigt.
Fredag eftermiddag og aftenen blev brugt af mange til at kører sig ind på den kompakte og kørertekniske krævende bane hvor især chikanen med puklerne og det fjernt liggende sving skulle mange vænne sig til.
Lørdag var der træning det meste af formiddagen og et regnvejr i de tidlige morgentimer satte en dæmper på lysten til at træne da banen var meget glat og våd, DMI lovede skyer og sol, solen kom da heldigvis også frem og banen var tør den sidste time af træningen.

Stock
Kampen om mesterskabet kunne ikke blive mere tæt, Jesper Rasmussen og Alexander Breiner delte første pladsen med 159 point og tredje pladsens ejermand skulle findes imellem Eli Lundgaard og Martin Kristensen som havde opnået henholdsvis 153 og 152 point, Dennis Jensen manglede et løb for at gøre sig gældende i det samlet mesterskab, men vil helt sikkert være med helt fremme næste år hvis han fortsætter med sin positive formkurve.
Jesper Rasmussen var urørlig i den første del af sæsonen hvor han vandt første løb i Ejstrupholm og anden afdeling i Odense og Alexander vandt i Tinglev og igen slog Jesper til i Aalborg. Efter sommerferien havde Alexander virkelig sat en slutspurt ind og vandt andet løb i Ejstrupholm og Tinglev og Jespers forspring blev indhentet.
I kvalifikationen fortsatte Alexander sit pres på Jesper og manglende kun 0.61 sek. i at kører 15 omgange i første runde, Jesper kørte lidt nervøst og lavede flere fejl og det udnyttede Dennis Jensen sig af og var toer efter første runde.
I anden runde nåede Alexander kun tre omgange før han fik en defekt og måtte udgå, dette gav håb for at Jesper kunne vinde anden runde og være i kampen om Pole, men igen lavede Jesper et par kørefejl og Dennis vandt anden runde. Sebastian Sørensen kunne slet ikke følge tempoet oppe foran og kæmpede med bilen som mildest talt ikke kørte optimalt.
Eli Lundgaard kunne heller ikke følge drengene og blev sat en omgange tilbage. Eli udgik med defekt efter syv omgange.
I tredje runde kørte Jesper og Alexander næsten identiske tider i par minutter, Jesper oversatsede og Alexander kunne sikre sig Pole og noget uvant Dennis Jensen i anden startplacering foran lokale Jesper Rasmussen, Eli Lundgaard starter som nr. fire foran Sebastian Sørensen og Martin Kristensen som var forhindret i at deltage i kvalifikationen på grund hans forældres bryllup samme dag - et tillykke til brudeparret her fra Redaktionen.

2WD
Christer Rasmussen kunne lørdag morgen gå fundere over hvor han skulle finde plads til den store mesterskabspokal, Lars Alex havde valgt at deltage i 1/8 Off-Road mesterskabet på Sjælland samme weekend og var reelt ude af mesterskabskampen.
Der var mere spænding om de efterfølgende pladser i det samlet mesterskab hvor Bo Dissing havde 149 point og med Lars Kristensen var 1 point efter, Rene Jespersen havde opnået 144 point og med Martin Søndergaard pustende i nakken med 143 point.
Martin Søndergaard var i første runde overraskende hurtigere end Christer, dog kun med 0.17 sek., både Christer og Martin kørte som de eneste i 2WD 17 omgange. Sidste års mester Bo Dissing havde i år ikke vist samme stabilitet som sidste år og var dog også et stykke efter Christer og Martin og blev henvist til fjerde pladsen og Rene Jespersen sluttede første runde på tredje pladsen.
Anden runde var der tæt kamp imellem Christer og Martin, men Christer havde på trods af megen træning på banen plads til kørerfejl og nåede ikke med på 17 omgange og kun Martin kom op på de 17 runder og endnu en gang kunne kamikaze piloten holde på Pole, desværre er Martins statistik i finalerne ikke nær så glorværdig.
Bo Dissing svarede igen og henviste Rene til fjerde pladsen, Kurt Kristiansen havde også godt gang i sin B4 og kæmpede med John Madsen om de bedste tider på de 15 omgange.
Med Martin på Pole, satsede Christer alt for at slå Martin i sidste runde, med det resultat at en foraksel måtte lade livet og Christer udgik, dette udnyttede Rene Jespersen og sikrede sig andenpladsen i tredje runde foran Bo Dissing og Martin Søndergaard viste endnu engang at det var hans dag og vandt tredje runde.

4WD
Igen toppede Ulrich Rasmussen pointtabellen inden afslutningsløbet med 159 point, men i år var Kim Nielsen meget tæt på med 157 point, Palle Hornum havde opnået 149 point, Michael Gøhns var på fjerde pladsen med 146 point og Christian Williams med 145 point på femte pladsen
Kim Nielsen lagde pres på Ulrich fra start i første kval runde og taktikken virkede og Ulrich lavede en kørerfejl og Palle og Kim kunne passere ham og Kim trak fra Palle, Ulrich kørte stabile tider og fik indhentet Palle og kunne smutte forbi Palle da han lavede en kørerfejl. Kim kørte som den eneste 17 omgange i første runde, Ulrich var sølle 0.18 sek. fra de 17 omgange. Torben Nielsen og Hugo Hansen havde også fundet sig til rette på banen og sluttede henholdsvis fire og fem. Christian Williams kunne ikke rigtigt finde det rigtige set up og sluttede anden runde på den kedelig niende plads. Derimod kunne Jørn Henrik glæde sig over at være på sjettepladsen i første runde.
I anden runde fortsatte kampen imellem Kim og Ulrich, Ulrich lavede en kørerfejl på første runde og det gav frit løb til Kim og da Ulrich kom på rette spor igen satte han en jagt ind på Kim og kørte meget stabile omgangstider som svingende imellem 17.94 og 18.44 sek., Kim sluttede heatet af med Kamikaze stilen og nåede ikke med på de 17 omgange som kun Ulrich opnåede i anden runde, Palle var kun 0.11 sek. fra de 17 omgange. Igen var Torben Nielsen på fjerde pladsen og Williams havde en god runde og sluttede femmer.
Som så mange gange før skulle pole position ejermanden findes i sidste runde, denne gang var det Kim som startede med kørerfejl og det gav frit spil for Ulrich som kunne sikre sig Pole foran Kim og Palle som sluttede toer i tredje runde og igen var meget tæt på de 17 omgange, som kun Kim og Ulrich havde opnået i kvalifikationen. Torben sluttede treer i denne runde og Michael Gøhns sluttede tredje runde på femte pladsen efter Kim Nielsen.

"Funny-Cup"
Herefter havde klubben arrangeret "Funny Cup" på klubbens asfalt bane, hvor man reglerne var meget simple, el-bil og fri tuning. Der var en times træning og der blev forsøgt meget på denne time, touring cars med buggy hjul, otte celler, overgearede buggyer, 1/18 biler med masser power og hjemmebygget truck.
Man besluttede at ville kører et to minutters heat og med liniestart som vækkede minder hos dem som kørte i Tamiya Cuppen i 80erne
Konrad Berger vandt funny cuppen, desværre blev det ikke til banerekord i denne omgang. Nyd billederne i galleriet.
Efter lidt løssluppet ræs, havde kioskpersonalet med Ann i spidsen disket op med diverse grill retter og tilhørende flødekartofler og salater. En hyggelig aften hvor Hugo, Freddy og Jens Engholm fortalte gamle røver historier fra tidligere RC løb og et par pilsner og flasker rødvin blev skyllet ned.

Søndag morgen havde blæsten heldigvis aftaget og solen skinnede fra en skyfri himmel og det var næsten sommerlige forhold.
Der var træning indtil kl. 11.00 og derefter kørte man en finaletræning for at sikre sig at alle kendte til startproceduren og der ikke var frekvens problemer.

Stock
Selvom lørdagens kval. viste at Alexander havde speeden er intet jo afgjort før finalerne er kørt og første finale blev også en tæt kamp imellem Alexander og Jesper, Alexander lavede en fejl på første omgang og overlod føringen til Jesper, imens udgik Dennis med en defekt. Alexander kæmpede sig op til Jesper som rullede i chikanen og Alexander smuttede forbi og fik et hul ned til Jesper som begyndte at sætte en jagt ind på Alexander, begge to kørte næsten ens tider og kun fejl fra Alexanders side kunne ændre på den placering, Alexander kørte et fejlfrit løb og vandt første runde. Martin Kristensen startede bagerste sluttede på en tredje plads.

Anden finale: Alexander startede perfekt og trak fra feltet, Jesper fik en dårlig start og satte tid til og finalen fik aldrig nogen tætte fights oppe foran, Alexander nåede de 15 omgange og Jesper kørte ind på en anden plads foran Dennis Jensen og Martin Kristensen. Det samlet mesterskab var hermed afgjort og Alexander kunne velfortjent kåres som samlet mester i Stock klassen.

Tredje finale blev ikke den store succes for Alexander som udgik med motorproblemer og det gav Jesper frit spil og kunne vinde sidste finale foran Dennis Jensen og Eli Lundgaard, Martin Kristensen måtte udgå med sin nye BJ4.

Stock A-Finale top3
1. Alexander Breiner
2. Jesper Rasmussen
3. Dennis Jensen

Det samlet mesterskabsresultat blev følgende
1. Alexander Breiner 239 point
2. Jesper Rasmussen 238 point
3. Eli Lundgaard 230 point

Alexander og Jesper på henholdvis 12 og 8 år var vist hele sæsonen igennem at de kan om få år udfordre de mere erfarne kører i modified klasserne hvis de fortsætter med deres træning og gode kampånd og fighter vilje. Dennis Jensen vil helt sikkert også markere sig mere i fremtiden med dette han har vist i de sidste par løb. Martin Kristensen mangler lige det sidste og teknikken svigter ofte, disse ting kommer sikkert på plads i 2008. Sebastian Sørensen mangler stadigt kørererfaring og bilen og teknikken er tit hans største udfordring, mon ikke chefmekaniker Jørn Henrik får styr på det i 2008. Eli Lundgaard er klassens grand old man som snart må indse at drengene kører fra ham.

2WD
Martin Søndergaard på Pole er set før, men vinde en A-finale er ikke set før, måske ville afslutningsløbet være vendepunktet for Martin. Inden starten på første finale var der panik på i pitten, Rene Jespersen havde samlet sin motor forkert og fik starten udsat 2 minutter, med hjælp fra Ulrich blev tingende samlet korrekt men i kampens hede var der sket skade på motors kul og Rene kunne se første A-finale fra sidelinjen og kunne ikke forsvare sin tredjeplads. Rene kunne ligesom os andre, se noget uvant at Martin Søndergaard trækker fra Christer Rasmussen som intet kunne stille op og kunne ikke indhente Martin som vandt første finale i flot stil. Bo Dissing udnyttede at Rene ikke kom til start og kørte en tredje plads hjem foran Lars Kristensen som startede på bagerste række. John Madsen sluttede femmer foran Kurt Kristiansen.

Anden finale blev sat i gang og igen kunne Martin Søndergaard styre løbet foran og Christer var forfølger og pressede denne gang hårdt på, Martin påkørte en af de ubarmhjertelige reb-bander og knækkede en bærearm og udgik. Christer kunne ubesværet kører sejren hjem i anden finalen foran Bo Dissing og Rene Jespersen som havde fået styr på motoren. Lars Kristensen sluttede som nr. fire.

Martin, Christer og Bo Dissing kunne vinde finalen ved at vinde den sidste finale, Bo Dissing som outsideren, men har før bevist at han kan kører en feber finale når de andre fejler. Martin B4 strøg af sted med Christer lige under hækvingen og de fulgtes godt ad det første minuts tid, Christer oversatser og Martin får lidt luft ned til Christer og det ser ud til at det endelig skal lykkes Martin at vinde en A-finale.
På 11. omgang sker det som ikke må ske, Martins bil snurre rundt for enden af langsiden og det ligner en kørerfejl, men desværre er det en brækket trækaksel som er årsagen og Martin må meget skuffet se Christer og det øvrige felt smutte forbi og alle drømme om en A-finale sejr forsvandt ud i den fynske blå luft. Christer kører den samlet sejr hjem foran Rene Jespersen og Bo Dissing.

2WD A-finale Top3
1. Christer Rasmussen
2. Rene Jespersen
3. Bo Dissing



Det samlet mesterskab I 2WD klassen blev
1. Christer Rasmussen 236 point
2. Bo Dissing 227 point
3. Lars Kristensen 225 point

4WD
En vittig sjæl havde erstatter teksten "B-finale" med BJ4-finalen på den ophængte finale udskift og han havde ganske ret, der var ikke en eneste BJ4 i A-finalen, Allan Thyme som ellers ofte er med i A-finalen måtte se sig henvist til B-finalen med sin X-5.
Som ofte før er B-finalen præget af action og dramatik, dette udnyttede Christian Williams og vandt første B-finale foran Mads Jørgensen som startede på "pole" i B-finalen. Konrad Berger var også med fremme men udgik med defekt.
Anden B-finale blev også meget kamp imellem Mads Jørgensen og Christian Williams, denne gang med Mads som vinder, Allan Thyme sluttede treer i anden runde.
Christian og Mads havde en sejr og en andenplads hver og deres resultat i tredje runde ville være afgørende for det samlet resultat, Mads havde dog det lille plus at have den bedste startplacering.
Lidt knubben og skubben blev brugt i starten og Christian blev den store taber og blev efterladt på sidste pladsen, Konrad havde indtaget første pladsen foran Mads Jørgensen og de havde en tæt kamp igennem finalen, Konrad pressede sig BJ4 til det yderste og på sidste omgang knækkede han en bærearm, Konrad fik dog humpet bilen over målstregen på tre hjul og heldigt for Konrad havde Mads forinden lavet en kørerfejl og kunne ikke nå op til Konrad. Mads vandt samlet B(J4)-finalen foran Williams og Konrad.

Første 4WD A-finale, starten går og Ulrich, Kim og Palle kommer godt af sted og udbygger et lille hul ned til Torben på fjerde pladsen, på anden omgang rammer Ulrich rebet på vej ud på langsiden og Kim og Palle suser forbi og Ulrich er i den position som absolut ikke ønsker at være i nemlig to placeringer efter Kim og har pludselig de bedste kort på hånden. Kim har udbygget forspringet til Palle og Ulrich havde sat sigtekornet ind på Palles Yokomo og presser sin Kyosho til det yderste for at komme op til Palle, i det sidste minut har Ulrich kontakt til Palle, som vælger den sikre vej igennem pukkel-chikanen og Ulrich hænger næsten oppe på Palles vinge og vil bare gerne forbi, Palle rammer rebet på det fjernt liggende sving og Ulrich smutter forbi Palle og uheldigvis springer remmen på Kim Losi samtidigt og han mister baghjulstrækket og Ulrich kan også passere Kim og vinder første finale efter en dramatisk afslutning. Michael Gøhns slutter på fjerde pladsen.

Anden finale bliver sat i gang og "frontrunnerne" kommer godt af sted, Ulrich kører et fejlfrit løb forreste og fører feltet an og vinder finalen med sikker kørsel og kan derved sikre sig den samlet sejr i løbet og kan kåres som mester i klassen. Kim Nielsen laver flere kørerfejl og slutter på tredje pladsen og kan med nød og næppe holde Torben Nielsen bag sig, Palle slutter på andenpladsen. Kim og Palle skal i sidste finale placere anden og tredje pladsen imellem sig.

I tredje finale lægger Kim et hårdt pres på Ulrich, dog uden kan komme med en overhalingsforsøg og Kim kører nogle rigtige hurtige omgangstider som også afløses af nogle noget langsommere omgangstider imens Ulrich kører stabilt i front med omgangs tider med 0.5 sek. i udsving, Ulrich vinder sidste finale i sikker stil foran Kim Nielsen som sammen med Ulrich når de 17 omgange og Palle Hornum ruller ind på tredjepladsen foran Torben Nielsen og Michael Gøhns.

4WD top3
1. Ulrich Rasmussen
2. Kim Nielsen
3. Palle Hornum

Løbs resultatet er identisk med resultatet i det samlet mesterskab.
1. Ulrich Rasmussen 239 point
2. Kim Nielsen 236 point
3. Palle Hornum 227 point

Ulrich Rasmussen kan hermed føje endnu et 4WD mesterskab til samlingen som han i øvrigt har vundet hvert år siden 2003.

Jeg vil nu gøre lidt status over sæsonen 2007 og starter med Stock-klassen som hele året havde konstant deltagerantal og gode fights i de enkelte løb og som jeg ser det vil det være bedst hvis de unge drenge fortsætter i klassen igen i 2008 og udvikler deres kørerfærdigheder.

Deltagerantallet i 2WD klassen er desværre nedad gående og hvad grunden præcis er, kan jeg ikke komme med nogen god forklaring på, hvis man ser hvor mange der har deltaget over hele året ser det fint ud, men mange af dem har kun deltaget i et eller to løb og en håndfuld har været med i alle eller næsten alle løb. En af årsagen kan måske være at det stadigt er 17turns motor man kører med som egentligt har en god speed, men holdbarheden er svingende og argumentet med billig motor = god økonomi er ved at løbe ud i sandet. Brushless bliver testet til vinter-cuppen i Skjern og DRCMU off-road udvalget vil drage deres konklusion ud fra disse tests, lad os håbe evt. skift til Brushless kan være med til skabe nyt liv i 2WD klassen.

4WD klassen derimod stor tilgang i år og min vurdering er det skyldes mange nye spændende biler på markedet og at brushless motorsystemerne vinder mere og mere frem, ja selv veteranen Freddy Nielsen har skiftet til Brushless selvom han svoret mange gange han det skulle han aldrig kører med :

Truck klassen, kort sagt, det var vist det, personligt tror jeg ikke den kommer op og kører igen.

Som i TV2 F1 udseendelser har redaktionen udfærdiget en hot og not liste.

Hot
Associated B4, vinder alle løb i 2WD klassen
Brushless system, kun en sejr i 4WD klassen i år blev vundet med kulmotor
Tinglev banen, dejligt at en klub som ikke har aktive off-road kører vil etablere en off-road bane.
God stemning til løbene og hjælpsomhed blandt deltagerne
Det danske sommervejr, på trods af nok Danmarks historiens vådeste sommer har ikke et løb i år blevet aflyst eller afviklet i timelange regnbyger.

Not
Associated B4, måske lidt uretfærdigt at den er på not listen, men der er kun B4 biler i 2WD klassen, hvornår skal vi se en Losi eller den nye Kyosho i aktion?
Lars Alex, valgte at afskrive sig et næsten sikkert mesterskab i 2WD klassen til fordel for deltagelse i 1/8 Off-Road løb på sjælland.
Kun fire klubber/baner hvor der blev afholdt løb i 2007, det ville være rart med nogle flere baner i 2008.

Racegallery redaktionen ønsker vinderne i alle klasser tillykke og håber vi ser endnu flere ude til DRCMU off-road løbene i 2008.
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
Powered by Extreme Thumbnail Generator