Home to www.racegallery.dk
Pro-Line Cup Vejle 22/2 2009
Årets første Off-Road løb blev afviklet den 22 februar, bortset fra løbene i stalden i Skjern er det rigtigt mange år siden der sidst er blevet kørt indendørs off-road løb og især i en sportshal.

Desværre var der ikke den forventet store opbakning til løb og tilmeldingerne kom først ind i sidste øjeblik, dette kan skyldes mange havde pakket deres grej væk for vinteren eller omstillet til andre klasser. Der blev kørt 5 klasser i alt 1/18, Monster Trucks, Standard Begynder, 2WD og 4WD.
Mange havde brugt vinterpause på at indkøbe nye biler og mange spændende nyheder var at finde på banen, Lars Kristensen og Jesper Jakobsen havde skiftet deres B4 og med Xfactory X6, ikke nogen frisk nyhed i Danmark, Konrad Berger kørte med samme bil for 2 år siden, men Lars og Jesper er nok mere vedholdende og kører hele sæsonen med bilen. Blandt 4WD bilerne var den nye Tamiya Durka, HotBodies D4, Yokomo B-max, Schumacher C.A.T. SX i aktion og den nye Kyosho Lazer-FS var tilstede i pitten.

Der var også lejlighed for at afprøve den nye batteriteknologi, da man havde valgt at åbne op for brug af Lipo celler, ingen tvivl om at det er fremtiden og Off-Road udvalget arbejder i øjeblikket med et reglement omkring dette som skal være klar til udendørssæsonen. Der var ingen tydelig konkurrence forskel på dem som anvendte Lipo og dem som kørte på de traditionelle sub-c celler, Lipo har bare mange fordele med at de holder samme spænding (volt) igennem hele heatet og at de ikke bliver "døde" af at ligge stille i en periode og man kan derved godt have ladet en Lipo celle op dagen i forvejen og så er det stadigt det samme "skud" i som hvis det var frisk opladet, sidst men ikke mindst der er en stor vægt forskel på Lipo og Sub-C celler, ved en prøvevejning var der næsten 190 grams forskel, det vil sige man vil se 4WD biler tæt på minimumsvægten, men ifølge erfaringer på diverse forums, lægger mange vægt i deres biler for at få bedre stabilitet. Ingen tvivl om at man vil se Lipo celler i rigtig mange biler i år.

Banen var en kombination af tæpper og glat cementgulv det gav lidt tilvænning for deltagere, men også en sjov udfordring. Der var bygget hop i træ og de var som hop nu kan blive i træ, lidt kantet og ikke helt naturlige, men virkede godt uden at knuse bilerne.

I 1/18 var der ikke den store kamp om placeringerne og lokale Ronny Andersen var ganske godt kørende i både kvalifikationen og finalerne.

Samlet resultat 1/18
1. Ronny Andersen
2. Rene Jespersen
3. Jesper Rasmussen
4. Christian Williams

Standard/Begynder klassen havde desværre heller ikke den store tilslutning. Jesper Jakobsen fra Odense RC Minirace havde Off-Road debut og var hurtigst fra starten med hans nye Tamiya Durka som er en billigere udgave af X501´eren som blandt andet Sebastian Sørensen kører med, han forsøgte alt hvad han kunne for at hænge på Jesper, men var han var hurtigste på dagen.
Jakob Jeffers tog sig af tredje pladsen foran Monique Williams

Samlet resultat Standard/begynder
1. Jesper Jacobsen
2. Sebastian Sørensen
3. Jakob Jeffers
4. Monique Williams

2WD… Lars Alex igen igen igen igen… Lars Alex er urørlig i 2WD klassen for tiden og igen har Lars heldet på hans side, i kvalifikationen lavede Lars en fejl lige før målstregen og alligevel kom bilen over målstregen uden tidsspild, måske hjulpet af guds hånd!!

Lars vinder alle 3 finaler i suveræn stil foran Thomas Mikkelsen, der var derimod tæt kamp om tredje pladsen imellem Lars Kristensen og Christer Rasmussen, Lars trak det længste strå og kunne tage tredje pladsen i debutløbet med hans nye bil.

1. Lars Alex
2. Thomas Mikkelsen
3. Lars Kristensen
4. Christer Rasmussen
5. Palle Hornum
6. Bo Dissing
7. Rene Jespersen

Kim Kristensen er tilbage igen i Off-Road og han kørte en sikker sejr hjem i B-finalen foran Peter Stein

I 4WD startede Kim Nielsen og Ulrich Rasmussen ud hvor de slap i sommers, Kim kører fortsat med hans Losi XX4 og Ulrich er skiftet Kyosho´en ud med den nye Schumacher. Jan Larsen begyndte også blande sig i toppen som også er skiftet til Schumacher. Torben Nielsen kørte nogle ganske flotte tider og kunne starte fra tredje position med hans nye HB. Jesper Rasmussen som vandt Stock klassen i sommers er rykket op i modified og kunne i første runde noteres for syvende bedste tid.
Ulrich havde problemer i anden runde og stoppede bilen på sidste omgang, lå ellers til en sikker anden plads i kvalifikationen og måtte igen udgå i tredje runde med en dårlig lodning på en loddeflig og en startplacering som nr. 2 blev byttet ud med start placering som nr. 5. Jan Larsen startede 2´er foran Torben Nielsen og Joakim Larsen. Palle Hornum startede 6´er med hans nye Yokomo.

Efter tre spændende finaler blev resultatet følgende:

1. Kim Nielsen
2. Torben Nielsen
3. Ulrich Rasmussen
4. Jan Larsen
5. Palle Hornum
6. Joakim Larsen
7. Konrad Berger

Jesper Rasmussen vandt B-finalen efter tætte kampe imellem Freddy Nielsen og Christian Williams, Jepser var rigtigt hurtigt når han fik frit løb, men manglede stadig noget erfaring når der var tætte kampe og det mærkede Freddy især til, Jesper ramte Freddy i først finale og begge blev sat langt tilbage, Jesper kunne kører sig op og kunne vinde finalen.

Ove Lundsgaard vandt C-finalen.

Den publikumsvenlige klasse Monster Trucks var et sjovt påfund hvor Traxxas E-Maxx og Traxxas Slash biler dystede mod hinanden sammen med et par andre typer monstertrucks.
Ronny Andersen var igen hurtigt og Søren Jeppesen kæmpede med Slash´en bløde undervognsopsætningen og kunne starte fra startplacering nr. 2 efterfulgt af Lars Hansen.
Søren fik kæmpet sig foran Ronny i først finale og kunne holde Ronny bag sig, Ronny kunne vinde de to efterfølgende finaler og kunne derved sikre den samlet sejr.

I middagspausen sørgede Søren for underholdningen med hans Slash og med et par skateboard ramper som var tilstede i hallen var de perfekte rammer skabt til lidt action.
Efter lidt forsigtigt start og med Peter Stein som "griber" blev Søren mere modig og i de mest vanvittige forsøg var Slash´en meget højt oppe under loftet og var faretruende tæt på ventilationsrørene.
Se billederne de taler for sig selv og selvom bilen landende i jerndrager og andre hårdt slående genstande hoppede kun en støddæmper af og efter en mindre reparation kunne den igen vende tilbage til banen.

Samlet resultat i Monster Truck
1 Ronny Andersen
2 Søren Jeppesen
3 Lars Hansen
4 Kim Gundorph
6 Frederik Hovgaard
7 Carsten Andersen

I klasserne Standard/Begynder, Monster Truck og 2WD og 4WD blev der delt Proline Cup vandrepokaler ud til vinderne.

Et flot arrangement af Vejle klubben havde stablet på benene og godt styret af Rene Hougaard og Tjørk Andersen og deres hjælpere. Klubben arbejder på at løbet skal blive en tilbagevendende begivenhed, så det er noget at se frem til i den næste vintersæson.
En ny og spændende sæson står for døren og med en masse nye biler ser det ud til at blive en rigtig spændende sæson, vi må så håbe på at den meget omtalte finanskrise ikke ligger nogen dæmper på folks lyst og muligheder for at deltage i løbene.
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]

Powered by Extreme Thumbnail Generator