Home to www.racegallery.dk
DRCMU 4. Afd - 20/06 2009 - Black Hill R/C - Hobro
Black Hill Racing er ny klub nær Hobro, Peter Stein og Niels Laursen er et par af de personer som har startet klubben og den har allerede trukket flere nye medlemmer til og netop i dette område er ikke nogen baner i nærheden.

Klubben havde gjort en del for at gøre opmærksom på sig selv på løbsdagen, blandet andet blev alle deltagere mødt med store bannere ved hovedvejen som banen ligger ved og alle klubbens medlemmer havde monteret stickers på deres biler med klublogo.

Banen fik mange ord med på vejen, både negative og positive, men som dagen skred frem var det som at de negative ord forstummede og der blev kørt noget tæt ræs.
Og ja, banen var ikke som de andre bortset fra underlaget og det var for øvrigt eller ikke helt som det plejer, underlaget var en blanding imellem tæpper i forskellige farver og kvaliteter og et kunstgræs lignende materiale også kaldet Astroturf. Der var lidt forskel på grebet på de forskellige tæpper, men det som gav de største udfordringer var de mange ujævnheder og det smalle spor. Banen var ikke meget over 2 meter i bredden nogen steder og arealet var udnyttet fuldt ud og det gjorde at man på de store hop kunne lande på de modgående kørerbaner - ikke den smartest løsning i klub med mange nybegyndere.

Stock
Mange af klubbens nye deltagere havde valgt at stille op i Stock klassen og det gjorde at man for første gang i lang tid skulle afvikle en B-finale, herligt at så mange nye har fået lyst til at deltage, vi må håbe de også har mulighed for at komme til de løb som ligger senere på sæsonen.
I toppen var der ikke de store forskydninger, Martin Kristensen var igen hurtigst og var efterfulgt af Sebastian Sørensen og Per Eriksen, som vi har set det til de sidste par løb.
Sebastian lagde ellers ud med den hurtigste tid i første runde, hvor Martin udgik. Martin kom godt igen i anden runde og kunne vinde runden foran lokale Per Eriksen og Poul Damgaard og Sebastian var nede på fjerde pladsen, men kunne stadig holde sin samlet første plads.
I tredje runde sluttede Martin igen som hurtigst og denne gang var det Jesper M. Sørensen som har fået fart i sin Ansman bil og Per Eriksen var tredje hurtigst foran Sebastian.
Nu skulle der fintælles inden startplaceringerne til finalerne skulle fordeles, Martin var sikker på sin pole, men tre kører havde opnået 5 point, Sebastian snuppede startplacering nr. 2 på grund af sin første plads i første runde, derefter kom Per Eriksen som havde kørt en tid som var 2 sekunder hurtigere end Jesper M. Sørensen. Utroligt tæt i stock klassen.

Første finale blev et sandt opvisningsløb for Martin Kristensen som ikke havde nogen konkurrence da Sebastian måtte udgå efter 5 omgange, derimod har Per Eriksen og Jesper M. Sørensen deres egen kamp om anden pladsen, hvor Per kunne krydse målstregen med ca. 8 sekunders forspring.
I anden finale var heldet heller ikke med Sebastian som dog ikke udgik men kunne slet ikke tingende til at kører og han sluttede på en skuffende femte plads og drømmen om at slå Martin Kristensen brast, derimod kunne Per Eriksen igen glæde sig over en anden plads og var 14 sekunder efter Martin ved finalens afslutning ganske flot taget i betragtning at Martin kører med en firehjulstrukken bil frem for Pers tohjulstrukken B4. Lokale Daniel Andersen sluttede på tredje pladsen ganske flot i hans debutløb.
Tredje finale blev igen med Martin som sejrsherre foran Per Eriksen og Jesper M. Sørensen som holdte tæt til Per igennem finalen.

Samlet resultat i Stock klassen

1. Martin Kristensen
2. Per Eriksen
3. Jesper M. Sørensen
4. Poul Damgaard
5. Torben Andersen
6. Daniel Andersen
7. Sebastian Sørensen
8. Anita Madsen

B- finalen blev vundet af Tobias Kjeldsen

2WD
Igen må 2WD klassen lide under et lille deltagerantal, kun 5 deltagere og her i blandt var Torben Nielsen på gæstevisit i klassen. Og det var forventet at Christer Rasmussen og Lars Kristensen var nok dem som skulle kæmpe om guldet. Lars Kristensen viste at han er ved at blive dus med hans X6 og kunne sætte hurtigste tid i første runde foran Peter Stein, Christer var nede på en overraskende fjerdeplads.
I anden runde var Peter Stein hurtigst foran Christer og Lars, hvor Torben og Morten Larsen var kørt agter ud.
Lars Kristensen kunne igen i tredje runde kører den hurtigste tid og denne gang med Christer på anden pladsen foran Peter Stein som havde nok at se til med kørsel og pasning af løbscomputeren, heldigvis blev der anvendt RCtiming som kørte hele løbet automatisk.

I første finale havde Christer Rasmussen fået en god start og kunne udbygge et mindre forspring til Peter Stein som var rigtigt godt kørende denne dag, Lars Kristensen sluttede treer foran Torben og Morten.
Hele dagen havde Stein kørt hurtigt i kvalifikationen, men at han skulle vinde den ene finale var alligevel overraskende og i øvrigt som den første i 2WD nå de 16 omgange. Lars Kristensen sluttede toer foran Torben.
I tredje finale var der tæt kamp imellem Christer, Lars og Peter Stein. Christer måtte hurtigt trække sig med en defekt og Stein havde overhalet Lars og lå sikkert i front indtil der var kørt cirka 3½ minut, der lavede Stein en fejl og Lars kunne smutte forbi, men den føring holdt kun indtil sidste omgang hvor Lars lavede en kostbar fejl og igen var Stein i front og kunne kåres som samlet vinder og tillykke herfra med din første sejr i 2WD.

Samlet resultat 2WD

1. Peter Stein
2. Lars Kristensen
3. Christer Rasmussen
4. Torben Nielsen
5. Morten Larsen

4WD
Kort sagt det var ikke Kim Nielsens dag, han gennemførte kun et kvalifikationsheat og det rækker altså ikke til en A-finale, men derimod kun lige til en startplacering som nr. otte i B-finalen.
Derimod var Jonas Kærup i sin helt egen klasse og kunne som den eneste kører 17 omgange i kvalifikationen efterfulgt af Lars Alex, Jan Larsen, Ulrich Rasmussen og Christer Rasmussen i første runde.
I anden runde kørte Jonas igen 17 omgange og Lars Alex var ganske tæt på med 16 omg. 5.01.12 efterfulgt af Jan Larsen, Kim Nielsen og Thomas Mikkelsen.
Der var ikke de store forskydninger i tredje kvalifikationsrunde hvor igen Jonas toppede listen og var efterfulgt af Lars A., Jan Larsen, Thomas M. og Christer.

I første finale fortsatte Jonas hvor han slap i kvalifikationen og kunne vinde foran Lars Alex og Christer Rasmussen. Ulrich Rasmussen sluttede som nr. fire et ½ sekund foran Jan Larsen.
I anden finale var Jonas og Lars Alex stukket af og lige før de fem minutter var gået laver Jonas en fejl over table-hoppet og Lars A. smutter forbi, Jonas kommer ikke over målstregen inden de fem minutter og Lars Alex vinder anden finale, mens Ulrich Rasmussen slutter på tredje pladsen og Konrad Berger på fjedre pladsen.
I tredje og sidste finale skulle det afgøres om det var Jonas eller Lars A. som skulle tage den samlet sejr. Men der var ikke så meget tvivl, Jonas var hurtigst og kunne slutte af igen med en 17 omgange tid efterfulgt af Lars A. og Thomas Mikkelsen.

Samlet resultat 4WD
1. Jonas Kærup
2. Lars Alex
3. Ulrich Rasmussen
4. Thomas Mikkelsen
5. Jan Larsen
6. Christer Rasmussen
7. Konrad Berger
8. Jesper Jakobsen

Kim Nielsen kunne vinde B-finale i suveræn stil og måtte lave flere overhalinger undervejs, Torben Nielsen sluttede som nr. 2 og Jesper Rasmussen som nr. 3

I C-finalen var det Mads Thuesen som kørte af med sejren med Christian Williams og Michael Gøhns på de efterfølgende pladser.

Efter en travl forårssæson holder DRCMU off-road serie sommerferie indtil 8. August hvor Tinglev klubben står klar med nye udfordringer.

God sommer.
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]

[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
Powered by Extreme Thumbnail Generator